hjaelp-til-spiseforstyrrede

Pårørende til en med spiseforstyrrelse?

Det er i høj grad unge, der diagnosticeres med en spiseforstyrrelse som anoreksi og bulimi og andre spiseforstyrrelser. Men det er ikke kun personen med spiseforstyrrelse, der rammes hårdt. Især forældre og søskende og nærmeste familie til den spiseforstyrrede må ofte leve med sygdommen helt inde på livet.

Især som forælder kan man hurtigt komme til at bebrejde sig selv, når ens barn rammes af en spiseforstyrrelse. Det er dog sjældent de pårørendes skyld, at en spiseforstyrrelse udvikler sig. I stedet for er det vigtigt, at du påtager dig en støttende og forstående rolle. Til trods for at du sikkert føler dig dybt frustreret, så er det vigtigt, at du heller ikke udviser bebrejdelse eller ansvarspålæggelse af den spiseforstyrrede, da det ofte vil resultere i, at vedkommende trækker sig endnu længere væk og bliver endnu sværere at nå ind til.

Hvad skal du gøre som pårørende til en person med spiseforstyrrelse?

Som pårørende til en person med spiseforstyrrelse, skal du ikke føle, at du skal påtage dig ansvaret for at personen kommer ud af sin spiseforstyrrelse og bliver rask. Det er en stor opgave, og ofte kræver det professionel ekspertise at helbrede spiseforstyrrelse.

Det kan være fristende at prøve at modargumentere, når den spiseforstyrrede ytrer sig om, hvordan han eller hun føler sig. Selv med din bedste vilje, vil du som pårørende næppe kunne overbevise vedkommende om, at han eller hun tager fejl. Tænk i stedet på, du skal lytte aktivt og anerkende, at den spiseforstyrrede har de tanker, som vedkommende har – det betyder heller ikke, at du skal give vedkommende ret, men lyt og anerkend at tankerne er der. På den måde kan den spiseforstyrrede føle sig imødekommet, og du kan overlade ansvaret for behandling og helbredelse til professionelle behandlere.

Når man ikke selv har en spiseforstyrrelse, kan man nemt konkludere, at problemet drejer sig om maden og udseendet. I virkeligheden er den spiseforstyrredes trang til at kontrollere sin kost et symptom, der udtrykker dybereliggende problemer. Derfor, når du skal have en dialog med vedkommende, bør du dreje fokus væk fra mad og vægt og overlade denne del til profesionelle.

Kend din rolle som pårørende og lad ikke alt i dit liv omhandle spiseforstyrrelsen

Det er vigtigt at du opfatter din rolle som den støttende frem for som den, der skal behandle. Du kan i stedet sørge for at gøre hverdagen så let som muligt. Hvis det for eksempel er dit barn, der lider af en spiseforstyrrelse, så sørg for at han eller hun ikke får kontrollen over jeres madindkøb, og hvad I skal spise derhjemme.

Når du er nært pårørende til en, der har spiseforstyrrelse, er det også vigtigt, at du husker dig selv, så alt i din verden ikke kommer til at dreje sig om spiseforstyrrelsen. Sørg for at have andre mennesker omkring dig, hav dialog med andre og hold dig jævnligt beskæftiget med andre aktiviteter. Ofte ser man at pårørende i processen pådrager sig psykiske følger. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at fylde dit liv med andet, der kan give dig energi i hverdagen.