Find den rigtige skridttæller

Guide – hvilken skridttæller skal man vælge?

Hvis du vil have mere motion i hverdagen, så er en skridttæller den perfekte løsning. En skridttæller tæller nemlig hvert skridt, du tager i løbet af dagen. Derfor kan det være en god motivation for at få gået flere skridt i dagligdagen.

Men det kan være svært at finde ud af, hvilken skridttæller man skal gå efter. Der findes nemlig flere typer skridttællere, som kan noget forskelligt og har forskellige priser. Derfor kommer der her en guide til fire forskellige skridttællere, hvor der ses på fordele og ulemper ved de forskellige typer, så du kan vælge den skridttæller, som passer bedst til dig.

1. Skridttæller app

En nem og billig vej til at få en skridttæller er ved at downloade en skridttæller-app til din mobil. Der findes mange forskellige apps til både Iphone- og Android-telefoner. Fordelen ved denne type skridttæller er, at du ikke behøver at have noget om håndleddet eller i bæltet, men at du blot skal bruge det, som er indbygget i din mobil. Med denne type skridttæller er den store ulempe så, at du altid skal have din mobil på dig, hvis du vil være sikker på at have alle dine skridt registreret. Denne type skridttæller er heller ikke særlig præcis, da den fx også kan finde på at registrere bump og bumlen på cyklen som skridt.

2. En klassisk skridttæller

En klassisk skridttæller er også en god og forholdsvis billig løsning, hvis du kun er interesseret i at kunne måle dine skridt. Det er en lille skridttæller, som fx kan bæres i buksekanten eller i lommen, og så vejer den lidt og er nem at betjene. Dens primære funktion er kun at måle dine skridt, og derfor kan den klassiske skridttæller ikke bruges til fx løb, cykling, roning, styrketræning eller svømning, ligesom den heller ikke kan måle din puls under dine gåture.

3. Aktivitetsarmbånd med skridttæller

Inden for de seneste par år er aktivitetsarmbånd med skridttæller – også kaldet tracker – blevet vældig populær. Det er et armbånd med indbygget skridttæller, der er designet pænt og smart, så du kan have det på hele dagen og have det tilpasset til dine outfits. Armbåndet føles let og er ikke særlig stort. Det har et lille display, som kun viser de nødvendige informationer. På displayet kan du nemt og hurtigt aflæse dine daglige skridt. Hvis du vil have tallene uddybet eller se information om din puls, skal du ofte ind i tilhørende app for at få informationerne.

Hvis du vil læse om, hvilke forskellige aktivitetsarmbånd med skridttæller du kan finde på markedet, så har I FORM lavet en test af en 8 forskellige skridttællere, og udvalgt den skridttæller, som er bedst i test.

4. Ur med skridttæller

Den absolut dyreste type skridttæller er et ur med skridttæller – også kaldet et sports-ur. Med denne type skridttæller, er du gået all-in, og vil kunne kombinere din skridttælling med et hav af andre oplysninger om din daglige aktivitet og træning. Urene er mere avanceret en aktivitetsarmbånd med skridttæller, og du kan få en del mere information ved kun at kigge på displayet og bevæge dig rundt i urets menu og muligheder.

Andre fordele er, at du også kan koble uret med skridttæller til din mobil, så uret fx også kan vise sms’er og mails fra mobilen og information om, hvilken sang du hører. En ulempe er selvfølgelig også, at sådan et ur er rimelig dyrt, men det er til gengæld ofte i så pænt design, at det er lige så nydeligt som et almindeligt ur.